E-læringscenteret er etableret på CVK, tæt ved grafikernes skolepraktikordning og skolens  webmaster og marketingsafdeling. Det er en god placering, fordi vi i det daglige deler resoourcer, bl.a. et par lærlinge mellem os.
Du er altid velkommen til at besøge os eller ringe, så vil vi hjælpe alt det vi kan.
Her på siden kan du læse lidt om det formelle bag e-centeret.

Relationer:

Det er grundlæggende for E-læringscenterets relationer til de pædagogiske og andre afdelinger på skolen, at de bygger på, at centeret er en servicefunktion for afdelingerne. Centeret har således ingen styrende eller ledende funktioner i forhold til igangsættelse, anvendelse, drift og udvikling af e-læring i skolens afdelinger. E-læringscenteret kan tillægges konsultative opgaver i forhold til afdelingerne.

Grænseflader:

E-læringscenteret har intet ansvar for koblingen af e-læring eller e-læringsværktøjer til forskellige administrative og pædagogiske edb-systemer som f.eks. EASY, Elevplan eller information og kommunikation via inter- og intranetløsninger. Det forbliver driftsafdelingernes ansvar.
Ved indførelsen af et Learning Management System på skolen og en eventuelt etablering af en (undervisnings-)materiale-database afklares det nærmere samarbejde og grænsefladen til administrationer, IKT-afdeling, pædagogisk afdelinger og andre aktører.

Aktiviteter:

E-læringscenteret er et facility-center for andre afdelinger på skolen. E-læringscenteret tilbyder:

  • produktionsfaciliteter til udarbejdelse af e-læringsmaterialer ud over hvad der må forventes grundlæggende at være til stede i afdelingerne
  • produktions- og konsulentbistand til udarbejdelse af e-læringsmateriale
  • produktion af e-læringsmateriale
  • undervisning og kurser i udarbejdelse af e-læringsmateriale
  • gennemførelse af workshops og erfa-arrangementer om anvendelsen og produktion af e-læringsmateriale
  • indsamler og formidler viden og erfaringer om anvendelse og produktion af e-læring nationalt og internationalt
  • tester software, hardware og udstyr, der økonomisk, teknisk og pædagogisk kan være relevant for skolen og e-læring
Teknik/teknologi:

E-læringscenteret råder over produktionsudstyr, software og hardware, der er nødvendig for at kunne producere både simpelt og avanceret e-læringsmateriale.
Ved anskaffelse af et Learning Management System (Blackboard, Fronter e.lign.) på skolen defineres E-læringscenterets rolle nærmere. E-læringscenteret deltager ved kravspecifikation og valg af platform samt ved fastlæggelsen af den videre udvikling og anvendelse.

Økonomi:

E-læringscenteret får et særskilt budget i tilknytning til Center for Visuel Kommunikation.
Det økonomiske grundlag for centeret baseres dels på en grundbevilling pr. årselev fastsat af chefgruppen i forbindelse med den årlige budgetlægning og dels ved salg af ydelser til afdelingerne baseret på de faktiske omkostninger.

centerets baggrund

mal1
OTSlogo-transperent02

e-læringscenteret:
bygning 8, lokale 101, Munkebjergvej 130,
5230 Odense M - 63126815